Weekenden nærmer sig, du har haft en stressende uge med rugbrødsmadder, sene aftener, bunker af opgaver på arbejdet og knap nok fritid til at tage et bad. Nu skal der tages revanche! Det er blevet tid til at forvandle huset til ét stort billedkunstslokale, hvor kreativiteten slippes løs og alle udtryksformer er repræsenteret. Her giver vi dig 5 kreative projekter til weekenden.

Et helt nyt klædeskab

Måske er du typen, der elsker at strikke? Men har du så prøvet af sy. Måske ikke. Det er på tide, at du tager ved lære af din bedstemor. Den gamle kjole, som du ikke længere kan passe? Den skal syes om til en fed trøje. Og de bukser, som du er vokser fra? De kan blive til en ny mulepose. Mulighederne er mange for at skabe lidt ekstra til klædeskabet. Hvis du er mere tekniske, så kan du lave et tøjstativ af vandrør – eller købe et, og hænge dit nye tøj frem på det.

Kalligrafi 

Det er desværre lidt en mistet kunst at kunne skrive i hånden, mange unge mennesker kan ikke skrive mere end et par ord, før de får ondt. Men selvom kunsten er gået lidt tabt, så er den ganske flot og udtryksfuld. Brug weekenden på at prøve kalligrafi af, så kan du også få sendt et brev eller to til nogle familiemedlemmer.

Gækkebreve

Lidt i forlængelse af arbejdet med kalligrafi, kan du også følge årstiderne og bruge weekenden på at forvandle huset til en påskefest. Du kan samle alle familiemedlemme – både de ultra kreative, og de mindre kreative – og klippe gækkebreve til hinanden. Brug ekstra meget tid på at lære en ny teknik eller dekorér med farver og glimmer.

Liv i huset med grønne omgivelser

Der er ikke noget bedre end et hus fyldt med liv. Du kan nemt skabe en hjemlig følelse med lidt grønt i vindueskarmene eller på bordende. Besøg din lokale blomsterforhandler og køb nogle løse blomster, så du kan samle din helt egen buket derhjemme. Hvis du er ekstra produktiv, kan du måske også nå at lave en til din veninde, det vil hun helt sikkert sætte pris på.

Fyld huset med musik

Måske er du mere i det musikalske hjørne og elsker at spille eller synge. Skab nogle hyggelige stunder med børnene ved at lade dem vælge en sang, som I kan synge fælles eller lære at spille et instrument til. Der er intet bedre end at hygge i stuen til noget god musik.