Festligheder har vi i dagens Danmark nok af. Men ikke for mange, vil mange nok mene. En del af de forskellige fejringer, vi har i fællesskab, kan man desuden melde sig ud af uden at blive set skævt på, hvis man foretrækker roen. De, der dog holder af at fejre alt, hvad man kan, skal huske at fejre det ordentligt.

Hvordan fejrer man fastelavn?

En af de mest danske festligheder er den sjove og velkendte fastelavn. Noget af de mest centrale ved fastelavnen er fastelavnstønden. En fastelavnstønde, som du kan få meget mere info om på kostumeguiden.dk, er typisk produceret af træ, men fås også i pap. Paptønder er ganske vist beregnet mere til yngre børn med færre kræfter. Inde i en fastelavnstønde gemmes som regel en bunke slik, som tøndeslagerne kan dele, når tønden smadres, og det falder ud.

Hvorfor fejrer vi fastelavn?

Historien bag fastelavnstønden er ikke så munter endda. Da traditionen begyndte, var fastelavn en begivenhed, der kun involverede voksne, modsat i dag. Det var, som traditionens navn foregiver, en markering af fastens begyndelse.

En skæbnesvanger tradition for kattebestanden

Man kalder også tøndeslagningen i dag at ”slå katten af tønden”. I nutiden tages det ikke længere så bogstaveligt, som det lyder. Men engang var det en levende kat, der kom ind i tønden. Katte symboliserede nemlig ondskab. Indimellem døde kattene endda. Desuden troede mange deromkring, at man kunne undgå at blive ramt af en tilbagekommende pest eller anden sygdom ved at fratage en sort kat livet. På grund af al denne forhistorie kårer man stadig til dags dato en kattekonge og en kattedronning, ligesom det ofte ses, at der er klistret en kartonkat uden på tønden. Faktisk kom kattedronning-termen først til senere end kattekongen, da det i begyndelsen kun var de stærkeste mænd, som kunne deltage i tøndeslagningen.