Corona har medført en følelse af rastløshed og nye hobbyer for nogens vedkommende. Vi har haft en del mere tid til rådighed end normalt, hvilket har ført til nye projekter og ideer for at forebygge rastløshed og kedsomhed. Dette er en oplagt mulighed, for at opfriske sit hjem med nemme og billige DIY projekter. 

Farver 

Her i skandinavien har vi en trang til minimalistiske og enkle design i neutrale farver. Farver kan faktisk gøre en hel del for vores humør og motivation, det er derfor en god ide at indrette sit hjem med farver. Der er masser af måder at inkorporere farver i sit hjem. Lige pt. er farvede reoler ret populære. De fleste farvede reoler kan være rimelig pricey og det kan derfor være billigere at lave en selv. Stålreoler er nok den billigste form for reol og kan nemt farves med spraymaling til metal. Spraymaling kan være nemmere at bruge for at opnå et glat finish og er typisk billigere end almindelig maling. Inden du påfører spraymalingen, skal du først vaske din stålreol, det gør, at malingen holder bedre og får et flottere finish. 

En anden måde at inkorporere farver i sin indretning, er farverige vægge. Især i Danmark har de fleste simple hvide vægge. Dog kan noget så simpelt som en flot farve på væggene, eller én væg, pifte hele rummet op. 

Fliseborde

Fliseborde har man nok ikke kunne undgå at se på de sociale medier det sidste års tid. For nogle er fliseborde et barndomsminde, som igen er kommet til livs i en minimalistisk udgave. Fliseborde er flotte og kan give et pift af farve, dog koster de flere tusind kroner. Først og fremmest skal man bruge et bord eller en træplade hvis man vil starte helt fra bunden af. Så skal man selvfølgelig bruge fliser i den ønskede farver og fugemasse, som kan købes hos Harald Nyborg. Den mest enkle måde at gøre dette på, er at lime fliserne til bordpladen og så fylde sprækkerne ud med fugemassen. 

Rustik træhylde

En bæredygtig og smart måde at opsætte et hyldesystem på, er at give nyt liv til gamle æblekasser. Det giver et smart og rustikt look og derudover, er det enormt bæredygtigt. Kasserne vaskes og kan til fordel males, og derefter limes eller skrues sammen. Dette hyldesystem kan enten stå på gulvet, ellers kan kasserne monteres på væggen. Hylderne kan bruges som en bogreol eller udsmykkes med sjove nips ting.