Det kan være svært at finde på en gave til dem, der lige er flyttet i hus for første gang. På en måde mangler de alting, og alligevel er det svært. Du ved ikke, hvad de mangler, og måske har du ikke engang set, hvordan de har indrettet sig.

Der er en lang række af basis haveredskaber, man har brug for, og derfor er det en oplagt gaveidé. Her kan du se et udvalg af haveredskaber.

Hvilke haveredskaber?

Det kan være lidt for omfattende og dyrt at købe en plæneklipper eller en hækkeklipper. Der er også mange muligheder, skal det være med benzinmotor eller el? Stor eller lille? Med eller uden opsamling af græs? Det samme med hækkeklippere som fås i mange størrelser, med forskellig vægt og varierende længde på skæret.

Det er derfor nærliggende i stedet at søge ting i standard-størrelser. Det afhænger af årstiden, men en sneskovl skal jo anskaffes i rette tid. Det kan også være en almindelig skovl eller en spade. Det er uundværligt, hvis der skal anlægges blomsterbede eller måske fjernes noget bevoksning.

Basis værktøj

Du kan også søge efter starter-kit, så finder du fx pakkeløsninger med handsker, lille skovl og grej til at luge og fjerne ukrudt mellem fliserne. Det er også en mulighed at tænke lidt i systemer. Nogle producenter har ligesom et standard-skaft, og så kan du skifte hovedet fra hakke til løv-rive eller noget andet. Der er også nogle mærker, der har arbejdet mere med ergonomi end andre, og det betaler sig at give lidt mere for godt værktøj. Særligt hvis du skal bruge det mange timer i haven hele sommeren.

Det kunne også være en økse eller en lille motorsav, hvis det er typerne, der selv fælder brænde til at lave bål med. Men en motorsav er også meget nyttig, hvis der skal skæres mange træer eller andet til.