Hvordan vælger du det rigtige strygemærke? Følg guiden herunder og bliv klogere på hvordan du finder det rigtige strygemærke til dine behov.

Strygemærker bliver typisk anvendt som navnemærker i børnetøj eller på plejehjem og andre institutioner – men kan også bruges i virksomheder, hvor arbejdstøjet skal vaskes. Fordelen ved strygemærker er, at de er ekstremt holdbare og når de først sidder i tøjet, kan de ikke bare lige pilles ud igen.

Vær opmærksom på at vælge strygemærker uden phtalater og gå efter strygemærker, der er godkendt til kontakt med hud, det kan fx være EN 71-3.

Strygemærker, der tåler vask ved 60 grader

Strygemærker, der tåler vask ved 60 grader er for langt de fleste et rigtigt godt valg. Meget børnetøj bør kun vaskes ved 30-40 grader, hvis du gerne vil passe på tøjet og skåne miljøet.

Denne type strygemærker fås med farvetryk og er et rigtigt fint mærke til børn, hvis du samtidig gerne vil have et mærke, der også er pænt at se på. På denne type af strygemærker kan du vælge figurer, som dit barn vil synes er sjove at kigge på. Fx gravkøer, fodbolde, enhjørninger, hjerter eller blomster. Du kan også sætte dit eget billede på strygemærket.

Strygemærker, der tåler vask ved 90 grader

Har du brug for at opmærke tøj eller tekstiler, der bliver kogevasket ved 90 grader er det vigtigt at du vælger et mærke, der kan tåle de helt høje temperaturer.

Typisk vil du have brug for et strygemærke, der tåler kogevask ved 90 grader, hvis du skal vaske karklude, undertøj, sengetøj eller lignende, der har været udsat for smitsomme bakterier, eller som skal bruges af andre. Det kan fx være på plejehjem eller andre institutioner, hvor en høj hygiejne er et must.

Denne type af strygemærker er hvide med sort tekst.

Du bestemmer selvfølgelig selv om du skriver navn, værelsesnummer, afdelingsnummer, ID-nummer eller telefonnummer på mærket. Du skal dog være opmærksom på. at mærket ikke er ret stort og jo mere tekst du har, des mindre vil teksten være.

Strygemærker til at sætte uden på tøjet

De første to typer af strygemærker er strygemærker, som du typisk vil sætte inden i tøjet. Men du kan også få strygemærker, som du kan bruge til at sætte uden på tøj, som dekoration eller du kan få trykt firmaets logo og sætte på tøjet. Du kan designe strygemærkerne i den størrelse og facon, du ønsker og de bliver rigtigt flotte med mange detaljer printet. Denne type af strygemærker er også sjove at bruge til festlige lejligheder, hvor du kan lave en enkelt T-shirt i dit eget design med dit eget billede eller illustration.

Strygemærker med tekst

Vil du have tekst på sportstøjet, som er fritskåret? Så kan du bruge transfermærker, som er en anden type af strygemærker. Mærkerne kommer på et ark, hvor de er skåret frit, så bogstaverne står flot i forhold til hinanden.

Transfermærkerne kommer i forskellige størrelser og du kan også vælge mellem forskellige farver.