Kender du følelsen af at gå gennem den ene boligforretning efter den anden, uden at kunne finde noget der matcher din smag eller er til at betale? Selvom udvalget af møbler er enormt stort, er det ikke altid at forestillingen om dit drømmemøbel findes derude, og derfor kan det være en fordel at gi’ dig i kast med at lave dine egne møbler. 

Start i det små

Har du aldrig prøvet at bygge et møbel, er det en god ide at starte med et mindre et af slagsen og du behøver ikke opfinde den dybe tallerken. En lille reol, hylde eller blomsterkasse er gode bud på dit første projekt. Også spisebordet er ret nemt at kaste sig over, og kræver blot at du finder en lækker bordplade og nogle ben. Beslagskassen har et godt udvalg af flotte spisebordsben, som du kan bruge til dit projekt. 

Udfold din kreativitet

Er du et kreativt væsen, der ønsker en bolig der emmer af personlighed, så er møbelbyg med garanti noget for dig. Du får både lov til at slippe fantastien løs, og derudover er det også en hyggelig og spændende hobby, som du både kan have alene eller sammen med din partner. 

Hjemmebyggede møbler giver dig desuden mulighed for at tilpasse dem præcis til dit hjem i både materialer og størrelse. Har du skråvægge i dit hjem, kan du lave en fin reol der udnytter pladsen under eller du kan gi’ dig i kast med en indbygget reol, der fylder hele den ene væg. 

Spar penge med gør-det-selv møbler

Gør det selv møbler, kan være enormt godt for pengepungen og der er ofte meget at spare, ved at bygge møblerne selv. Materialerne behøver nemlig ikke at koste alverden.

Krydsfiner er et godt og billigt materiale at bygge møbler i, og det samme gælder gamle paller, der kan laves om til alt fra en seng, daybed og blomsterkasse. Den dyreste del er ofte værktøjet, men heldigvis skal du kun købe det en gang og det kan komme dig til gavn i mange andre sammenhæng.