Stuen er det sted i hjemmet, hvor vi hygger mest. Her er der både plads til at slappe af med en film i sofaen, læse en god bog i lænestolen eller være sammen om et skønt måltid rundt om spisebordet. En stue skal altså være et multifunktionelt rum, der kan rumme mange mennesker. Derfor vil vi også gerne have, at stuen er indbydende og har en god atmosfære, men det kan være svært at vurdere, hvordan man gør stuen mest hyggelig for alle parter. Så hvis du går og drømmer om at forny din stue, så læs med i vores tre tips i artiklen her.

Spisebordet er alfa omega

Spisebordet er samlingspunktet for hele familien flere gange om dagen og for gæster i weekenden. Derfor er det altafgørende, at dit spisebord byder op til, at familien, venner og bekendte har lyst til at sidde rundt om det en hel aften. Et godt tip er at gå efter et spisebord i træ, fordi træmøbler er med til at skabe en hyggelig og varm atmosfære. En møbelvirksomhed som skovby møbler har et stort udvalg af flotte træmøbler, der har fokus på gamle håndværkstraditioner, naturlige materialer samt design og god kvalitet. Et spisebord i massiv hvidolieret eg kan eksempelvis give din stue et roligt og stilfuldt udtryk, fordi det holder sig indenfor de lyse nuancer. Sørg også for at vælge et spisebord med tillægsplader, så der altid er plads til en ekstra gæst.

Brug væggene

En stue skal ikke være for minimalistisk og simpel i indretningen, da stuen helst skal signalere, at det er okay at smække benene op og føle sig hjemme. Derfor skal væggene heller ikke være komplet nøgne, og det er altså en god idé at hænge et par billeder, plakater eller malerier op. Du kan vælge at gå den moderne vej og lave én billedvæg med en masse forskellige billeder, der er ophængt nøje ved siden af hinanden, således hele væggen nærmest er et kunstnerisk maleri i sig selv. Du kan også blot hænge enkelte, store plakater eller malerier op på hver sin væg, således hvert motiv kommer til sin ret og falder i øjnene på dine gæster lige så snart, de træder ind i stuen.

Pift op med nye tekstiler

Dette tip er nemt og overskueligt, men er samtidig med til at give din stue en hurtig makeover på ingen tid. Du kan nemlig komme rigtig langt med nye plaider, pudebetræk, gulvtæpper og gardiner. Gå efter tekstiler i de samme farvenuancer, da dette vil være med til at skabe en hyggelig og rolig atmosfære. For mange stærke og vovede farver kan hurtigt larme for meget, hvis de ligger forskellige steder rundt i stuen. Hvis du gerne vil prøve nogle nye tekstiler i indretningen, som du måske ikke har haft før, så kan du med fordel anskaffe dig en puf til at smække benene op på henne ved sofaen. En puf pynter nemlig ret meget og tilføjer en særlig stemning til et rum samtidig med, at den er praktisk og rent faktisk bliver brugt.