Selv for gør-det-selv folket er der blandede meninger om, hvorvidt man skal begive sig i kast med reparationer af taget.

Taget spiller en enormt vigtig rolle for hjemmet, da det er meget mere end pynt, men bør anerkendes for dets vigtige beskyttende effekt.

Særligt i Danmark er taget meget vigtigt. Det skyldes, at vores hjem udsættes for et meget skiftende og til tider utroligt hårdt klima hele året rundt. Sne, hagl, kraftig vind og meget mere er alt sammen forhold, vores tag skal beskytte imod. Desuden har taget en vigtig rolle i forhold til indeklimaet, da det skal holde tæt, da dampspær skal virke og meget mere. Netop derfor bør man være varsom med at skifte sit eget tag!

Pas på – fejl koster dyrt

Kort fortalt kan fejl på taget betyde dyre fugtskader og problemer med råd og svamp i huset. Det er et stort projekt selv at udskifte taget. Husk på, det let kan tage en hel sommerferie, hvor du blotter husets bærende konstruktion imens arbejdet står på. Og der er ikke tid til hastværk, for et forkert lagt tag kan give problemer med fugt.

Fugten kan både give problemer ved at gå i husets konstruktion – eller ved at påvirke hjemmets indeklima. Når indeklimaet påvirkes, sker det i varierende grad. I nogle tilfælde kan der være tale om simpelt træk, mens andre mere alvorlige scenarier består af klamme vægge og øget fugt. Det kan føre til den frygtede skimmelsvamp, som kan give husets beboere alt fra hovedpine til decidere astma- og allergigener.

Nyt tag eller reparation?

Står du i en situation, hvor du vil lægge nyt tag, bør du i det hele taget undersøge det med din lokale tagmand først. Han kan både fortælle dig om dine muligheder for at reparere taget samt give dig en pris på et nyt tag.

I mange tilfælde kan man nøjes med at udskifte enkelte tagplader og rense taget, hvormed man opnår fuld beskyttelse og et æstetisk flot udseende. Er taget dog ved at være meget gammelt, kan et nyt tag være eneste udvej. Er det tilfældet, så husk at se det som en investering, da et nyt tag er med til at hæve boligværdien.