At vælge efterskole er ikke noget nemt valg. Derfor er mange teenagere længe om at beslutte sig. Det er sådan set også kun godt, for det beviser, at det er en grundigt overvejet beslutning, hvilket vil gøre, at valget mere sandsynligt er det rette, end hvis beslutningen blev truffet uden de større overvejelser.

Linje- eller valgfag?

Når du vælger din efterskole, handler det i høj grad om, at de tilbyder de rette profiler til dig. Hvis du er interesseret i heste, er det ikke en efterskole med fodbold som linjefag, der vil passe til dig eksempelvis. På mange efterskoler er der flere linjefag, men på andre er der ingen linjefag – kun valgfag. Det kommer meget an på din personlighed, hvad der være mest kompatibelt med dig. Teaterefterskole er for eksempel perfekt for personer, der har gået til teater og/eller scenekunst i fritiden og har opdaget, at de synes godt om det. Det kan også være for dig, der længe gerne har villet engagere dig i skuespil, men ikke har haft mulighed for at komme i gang. Du skal bare sikre dig, at du er parat til et år fyldt med teateroplevelser i et passioneret fællesskab.

Kend dine prioriteter

En efterskole ligger ikke nødvendigvis helt perfekt for dig, selvom du synes, den lyder som en, du kunne forestille dig at gå på. Det kan være ærgerligt at skulle skrive en efterskole af listen grundet afstanden fra dit hjem. Det har her stor indflydelse, hvor villige dine forældre er til at gå på kompromis med deres transportbegrænsninger. Men står valget mellem to jævnbyrdige efterskoler, og ligger den ene meget bedre for dig, vil det være praktisk at vælge den. Kan du derimod mærke på din mavefornemmelse, at den anden er som designet til dig, bør du lytte til mavefornemmelsen fremfor dine og dine forældres tanker om praktikken ift. transport.