Når det er tid til at finde nye gardiner til sin bolig, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser, for der er rigtig mange muligheder, når det kommer til gardintyper. Alt efter hvor gardinerne skal hænge, er der nogle ting, man skal være opmærksom på.

Sørg for at gardinerne passer til rummet

Skal man f.eks. have nye gardiner til sin stue, kan det være en god idé at tænke over hvor meget plads, man vil have, at de skal optage. Bor man småt, er det f.eks. ikke sikkert, at almindelige tunge stofgardiner er det helt rigtige. De kan let fylde for meget i rummet og optage unødig plads. Hvis du gerne vil danne dig et overblik over de forskellige muligheder, kan du se her.

Hvis man til gengæld har en dejlig stor stue, kan lange stofgardiner være det, som er prikken over i’et og giver rummet en flot elegance. Det samme kan lamelgardiner gøre, men hvis man søger gardiner til sit soveværelse, er det bedre at tænke i funktionalitet, så der kan et rullegardin være bedre. I soveværelset er det vigtigt, at gardinet er i stand til at holde lys ude, og her er rullegardiner en af de bedste løsninger på markedet.

Sørg for at købe ordentlige gardiner fra starten

Man kan godt komme til kun at tænke på gardiner som noget funktionelt, men gardiner er en lige så stor del af rummets indretning som farven på væggen. Det er derfor godt at være helt sikker, før man køber de nye gardiner, for man kommer til at kigge meget på dem. Det betyder ikke, at de behøver at være dyre, men man skal være sikker på, at man bliver glad for dem på sigt, og det er smart at undgå bare at købe de første de bedste, fordi de er på tilbud.