Det er obligatorisk for alle danskere at være medlem af en bank. Uden den, kan man ikke få adgang til alle de offentlige goder der er ved, at være en del af den danske stat. Men selvom det er et krav, har bankerne langt fra de samme regler. Læs med her, og find ud af hvad du skal kigge efter, og om du måske kan spare penge ved at skifte bank.

En bank er en virksomhed, ligesom så mange andre

Selvom en bank kan virke meget autoritær og statslig, er det en privat virksomhed, som på lige fod med andre virksomheder skal tjene penge på en forbruger. Derfor kan der altså være betydelig forskelv på, hvor meget du betaler for at være medlem af hver bank. Du kan endda muligvis spare en god sum penge, ved at kigge din bank efter i sømmene, og sammenligne dine tilbud med andre banker. Det kan være dine renteprocenter, omkostningerne ved at være medlem, eller hvad det koster at have en opsparing hos din bank, som alle kan være med til at gøre dit medlemskab dyrere. Så få et overblik over dine udgifter, saml tilbud fra andre banker og skift bank, hvis tilbuddet er bedre.

Danskerne er tæt knyttet til deres bank

I Danmark ses det ofte, at der er en kultur for, at privatpersoner er tæt knyttet til deres bank. Det kan være, at en familie gennem generationer har været medlem af den samme bank, og at der derfor er et følelsesmæssig forbindelse til netop det sted. Det kan også være at banken er lille og lokal, og at man derfor gerne vil være tro mod sit lokalsamfund, ved at støtte op om lokale virksomheder. Men dette kan altså blive en dyrere affære end nødvendigt. 

Selvom det at skifte bank kan virke besværligt og uoverskueligt, er det nemmere end man skulle tro. Ved at samle tilbud fra forskellige banker, ud fra din økonomiske situation, vil du kunne sammenligne de forskellige overslag og vælge ud fra hvilket du finder bedst. Du kan måske endda bruge de forskellige tilbud til at presse den bank du allerede er i, ned i pris. Som kunde har du nemlig en værdi, og de vil nødigt miste dig.

Man må gerne prutte om prisen

Ved at være kunde i en bank, betror du banken med størstedelen af din formue. Med den kan de investere på kryds og tværs og derved tjene endnu flere penge, som du kan få glæde af gennem lokale projekter, rente overskud og lignende. Og fordi du giver dem mulighed for, at flytte rundt på dine penge, vil de selvfølgelig gerne beholde dig i banken. Derfor kan det altså være en fordel, at skrue bissen på, og presse din bank ned i pris. Det kan, som nævnt, være ved hjælp af dine indsamlede tilbud fra andre banker.