Elsker du at være kreativ? Uanset hvilke slags projekter du har gang i eller gerne vil i gang med, så kan du nemt finde hobbyartikler til det. Hvis du skal holde en fest og gerne selv vil lave pynten, så er værktøjer såsom en hultang og en skærepen ideelt til at gøre lidt ekstra ud af pynten. Du kan også inkorporere sådan noget som decoupage servietter i dit design, eller gør brug af glitter til at gøre det hele lidt mere festligt. Hvis du godt kan lide at give hjemmelavede julegaver, så er et scrapbook-projekt en smuk måde at give noget personligt til en du holder af.

Kunsten at lave DIY-projekter

Der findes et hav af forskellige projekter du kan lave, om det så skal være til en festlig begivenhed, pynt til hjemmet eller bare noget du gerne vil hygge dig med i din fritid. Hvis du skal hold et bryllup er der eksempelvis penge at spare ved selv at ordne indbydelserne. Det er kun din fantasi der sætter grænser for hvad du kan gøre med indbydelserne – du kan strø glimmer ud over dem, giv dem en fin blondekant osv. Glitterlim er også rigtig fint på bordkort eller sangskjulere, eller du kan klippe figurer ud af farvet silkepapir og putte på projektet.

Stickers passer til alt

Stickers er en særdeles alsidig hobbyartikel, fordi der findes så mange forskellige slags. De kan også bruges til bordkort og indbydelser, men også til scrapbøger. Hvis du eksempelvis ikke er så glad for din håndskrift, så kan du købe bogstav-stickers til at skrive med. Så undgår du også krampe i hånden når du har lavet 20 bordkort med navne på. Det er også en nem måde at sikre et ensartet udtryk på.

Decoupage – det mest populære DIY-projekt

Decoupage er et de bedste projekter du kan starte med hvis du er ny indenfor DIY. Det koster ikke meget og kræver ikke særlig meget erfaring før du kan lave noget rigtig flot. Du skal bruge nogle fine servietter med mønstre eller illustrationer som du godt kan lide, en skumpensel, decoupage-lim og selvfølgelig de ting du vil pynte. Med disse servietter kan du trylle kedelige ensfarvede bordkort, indbydelser, ja sågar engangsservice, om til et fint indslag i pynten til din fest. Det er også en aktivitet du nemt kan involvere dine børn i – så kan I hygge jer med at lave bordkort til julefrokost.