Børge Mogensen var en designer, som forsøgte sig med at designe stort set alle slags møbler. Hvad end det var senge, stole, skamler, skabe eller noget helt andet – Mogensen ville gerne gøre et forsøg! 

Det endte selvfølgelig også med, at Mogensen havde designet utrolig mange møbler indtil han døde tilbage i 1972. Vil du gerne se nærmere på nogle af de mest unikke og smukke møbler, som den kendte møbeldesigner skabte til punkt og prikke? Vi introducerer dig for nogle af dem her i denne artikel. 

Jægerstolen – også kaldet BM1106 

Denne stol er af de klassiske danske stole, som specielt har fået meget opmærksomhed fra det danske folk. Designet af Jægerstolen blev selvfølgelig præsenteret sammen med Jægerbordet, som vi vil fortælle dig om lidt senere. 

Jægerstolen blev designet og første gang produceret tilbage i 1950. Efterfølgende blev Jægerstolen – sammen med Jægerbordet faktisk genintroduceret i 2019 af Carl Hansen & Søn, som er forhandler af møbler som disse. 

Hvorfor blev denne stol så kendt? Ganske enkelt er den skabt i et meget stilrent design. Samtidig har stolen dog en maskulin finesse over sig, hvilket kan få den til at se meget robust ud. Når man ser på stolen, ser man massivt træ, messing, stål og læder. Og alt sammen er selvfølgelig i bedste kvalitet! 

Der er selvfølgelig også yderst fokus på komfort. Rygstykket på stolen er i fleksibelt stof, hvilket betyder at stolen nærmest kan følge ryggens bevægelser. Præcis dette har stor indflydelse på, hvorfor stolen er så komfortabel at sidde i. 

Jagtbordet – også kaldet BM1160

Vi kan selvfølgelig ikke nævne Jagtstolen uden også at nævne Jagtbordet. Disse to er nemlig et sæt! Ligeledes med Jagtstolen er Jagtbordet kendt for dets robuste udseende. Yderligere har dette bord også et maskulint udseende, som passer perfekt til Jagtstolen. Dog er bordet smallere, end man skulle forestille sig. Dette gør dog bare Jagtbordet absolut perfekt til mindre spisestuer og lignende. 

Der er heller ikke en finger at sætte på arbejdet med Jagtbordet, når det handler om stabilitet og holdbarhed. To metaltværstænger er placeret mellem bordpladen og det resterende stel, hvilket også medvirker til det maskuline og robuste look, som bordet unægteligt har. 

Reolsystemet BM0253-1 

Til slut vil vi introducere dig for et møbel, som er en del anderledes end de to ovenstående – Jagtbordet og Jagtstolen. Idet at Børge Mogensen beskæftigede sig med mange forskellige møbler og møbeldesigns, betyder det også, at møbeldesigneren beskæftigede sig med reolsystemer. 

Dette reolsystem er kendt som et “byggesystem” idet kunden selv kan være med til at designe og bygge reolen. Her kan kunden få reolen til at passe præcis til sine egne behov! 

Udviklingen af reolsystemet af Børge Mogensen var baseret på en meget kreativ idé, som specielt var værdsat tilbage da reolsystemet blev konstrueret, men bestemt også til dags dato!