Hvis du hører ordet klokkespil, er det slet ikke utænkeligt, at du tænker på et lille xylofon-lignende apparat, der ikke fylder meget. Men klokkespil kan også være af en helt anden støbning end de små størrelser – som f.eks. de store klokker i et kirketårn.

Disse klokkespil har været en del af kirken i generationer, men der er sket meget siden de indledningsvis blev etablerede. Dengang måtte man etablere klokkespillene til manuelt brug, hvilket var nogle tunge løsninger, der var omfattende i arbejdet omkring installationen. F.eks. har nogle af landets større kirker mange tunge klokker som kan spille simple melodier. Dette er blandt andet tilfældet i Helligaandskirken i København, hvor man har intet mindre end ca. 50 klokker hængende, der tilsammen vejer mere end 2 tons og kan spille fire oktaver.

Men klokkespil hører sig ikke udelukkende til som en del af kirken. Det er naturligvis her man kender dem primært fra, men også landets herregårde og rådhuse har ofte klokkespil installeret. Mange kender måske også lyden fra netop et nærtliggende rådhus, der spiller melodier på bestemte klokkeslag i løbet ad dagen.

Teknologien melder sin ankomst

Det er ikke altid, at klokkespilene har kunne så meget, som det er tilfældet i dag. Tidligere har de som førnævnt været til manuelt brug, hvilket har begrænset mulighederne for at spille melodier – om end det ikke har været umuligt. Men som i så mange andre brancher, har teknologiens fremmarch betydet, at der er kommet nye muligheder til.

Årsagen er, at der er Edb-programmer, der i dag tager sig af at styre klokkespillene. Man indtaster med andre ord sine indstillinger i et program, hvorfra man også kan start-time til forskellige ringetidspunkter. Det sikrer et produkt i høj kvalitet, hvor ringestandarden har international klasse.

Skal du bruge en ekspert inden for klokker som kirkeklokker eller netop klokkespil, kan du kontakte Thubalka, der installeret og renoveret mange af landets store løsninger. F.eks. i Grenå, Guldsted og Kalundborg kirke.