Som menneske bruger du i gennemsnit en tredjedel af dit liv på at sove. Derfor bør du også altid give dig selv de bedste betingelser for en god nats søvn. Søvnen har nemlig en stor indvirkning på både dit fysiske og mentale velbefindende.

Derfor er det også vigtigt, at du har en god og behagelig dyne. Her kan det være en god idé at vælge en kapok dyne. Den er nemlig både blød, allergivenlig og økologisk.

Hvad er kapok?

Kapok er et af de letteste naturfibre i verden. Selve fibrene bliver udvundet af træet ceiba pentranda, som vokser i de tropiske regnskove. Hvert træ har kapacitet til at udlede ca. 2. kg. kapokfibre. Disse fibre bliver lufttørret i solen. Derefter bliver de adskilt i en vindtunnel. Her bliver de finere fibre indsamlet, så de kan anvendes som fyld i både dyner, puder og rullemadrasser. Derimod bliver de større fibre anvendt som fyld i madrasser.

Til dig, der tænker på miljøet

Da træerne ikke bliver fældet, når man høster kapokfibre, er denne type materiale altså med til at sikre regnskovens bevarelse. Derudover er de naturlige fibre også både økologiske og veganske. Ligesådan bliver der heller ikke brugt pesticider og andre skadelige kemikalier, når fibrene bliver dyrket. Derfor er en kapokdyne et miljørigtigt valg.

Hvis du lider af allergi

Hvis du døjer med allergi, vil det også være en god idé at vælge en kapokdyne, da kapokfibrene er allergivenlige. Kapok indeholder et antibakterielt bitterstof. Dette stof sørger for, at der ikke kommer bakterier eller støvmider i din kapokdyne.

Da kapokdynen også er økologisk, skal du altså ikke bekymre dig om nogle skadelige kemikalier, der rører hverken din eller dit barns hud. I kan trygt anvende dynen i timevis.

En dyne med temperaturregulerende effekt

Kapokfibrene har en meget let struktur. Derfor er produkterne også utroligt åndbare. Det betyder helt konkret, at den fugt, som din krop afgiver under søvnen, ikke bliver absorberet i dynen. Derfor kan der heller ikke blive skabt hverken skimmelsvamp eller mug i dynen.

Dynens lette fibre har også hydrofobiske egenskaber. Det betyder, at de afskyr vand og fugt samt har en masse hulrum. Det giver dynen en temperaturregulerende effekt. Derfor kan du også sagtens anvende dynen som helårsdyne. Den vil både holde dig kølig om sommeren og varm om vinteren.