Du kender det måske – du er inviteret til fest, du glæder dig, og du har fundet det helt rigtige humør frem. Men pludselig opstår problematikken, for hvad skal du have på? Derefter starter den lange proces foran spejlet, hvor den ene kjole og det andet par jeans på skift bliver holdt op foran dig. Det kan godt være svært at finde det helt rigtige tøj til festen, for hvordan skaber du egentlig et komplet outfit? Det kan du læse mere om herunder.

Tænk over begivenheden

Der kan være mange forskellige grunde til at holde en fest, og når du skal finde ud af, hvilket tøj du skal have på til festen, er det en god ide at tænke over, hvorfor festen holdes. Er det f.eks. et bryllup, en fødselsdag, en forfremmelse eller en ”bare-fordi-fest”?

Der vil som regel være noget tøj, der passer til én begivenhed, men ikke til andre. Udover det er det altid en god ide, at dit tøj ikke skal være så vildt, at det trækker opmærksomheden fra dem, der faktisk skal være festens midtpunkt.

Farverne kan også forbindes med lejligheden

Farven på dit tøj kan også være med til at vise seriøsiteten af begivenheden. Er det nu f.eks. en fødselsdagsfest, du skal til, er det en god begivenhed til noget lidt sjovere, mere farverigt tøj. Til brylluppet behøver du ikke nødvendigvis være klædt kedeligt og konservativt, men det er alligevel en lidt mere seriøs begivenhed end en fødselsdag ved veninden, og det må dit tøj gerne afspejle.

Tænk på om tøjet kan – og må – blive beskidt

Til nogle fester ved du godt på forhånd, at du kan risikere, at der bliver spildt på dit tøj, eller at du i hvert fald ikke får det med hjem i ren tilstand igen. Hvis du er i gang med tøjplanlægningen til sådan en fest, kan det godt være, at du i hvert fald skal lægge yndlingskjolen væk, fordi der jo altid er en risiko for, at du ikke kan få skidtet af igen.
Det er altså en god ide at tænke på, om dit tøj gerne må blive beskidt, og hvor glad du er for det, alt efter hvilken fest du er inviteret til.

Det er de andre bestanddele end tøjet, der færdiggør outfittet

Selvom det måske er tøjet, du har mest fokus på i processen op til festen, er der faktisk flere andre ting, der betyder noget for dit samlede udseende. For det første er der håret, som også skal sidde ordentligt, om du nu får det til at sidde med hårspænder, elastikker eller hårspray. Du kan også sagtens kigge efter nogle smykker i smykkeskrinet, der passer til det tøj, du har fundet, og dermed kan komplementere det rigtig fint. Til sidst er der de ting, du kan gøre ved dig selv – f.eks. at lægge noget makeup, eller at lægge noget neglelak. Hvis du vil gå all-in, kan du sagtens finde en neglelak, der matcher til tøjet og makeuppen.