Søger du råd til optimering af din butiksindretning? Det første skridt mod succes, er at identificere sin målgruppe. Hvem ønsker du at nå, hvorfor skal de komme og hvordan kan du bedste byde dem velkommen i butikken? Er målgruppen eksempelvis unge, kan det være en fordel af skille sig ud, fordi de oftest søger mod et stærkt og genkendeligt varemærke. Find først ud af hvilken fortælling butikken skal portrættere, og sørg derefter for at føre stilen gennem hele butikken. Er det den minimalistiske stil der er mest interessant for målgruppen, kan det betale sig at investere i simple og store møbler, og efterfølgende supplere med interessante elementer. 

Find de rigtige statement pieces

Har du svært ved at finde det rigtige inventar til din tøjbutik? Først og fremmest, kan det være en god ide at investere i stilrene reoler, hylder eller opbevaringskasser med god plads. Kan man få fat i møbler med skjulte rum, er det muligt at gemme overskydende produkter væk, mens de mest væsentlige bliver præsenteret på en overskuelig måde. Disse møbler kan altid genbruges, hvis man ønsker at supplere med nye statement pieces. Et statement piece er et spændende, attraktivt og iøjnefaldende stykke tøj, møbel eller udsmykning, som oftest er det første kunden lægger mærke til. Ved brug af dette, kan man hurtigt fange kundens opmærksomhed og skille sig ud. Hvis målgruppen er unge, kan det også vise sig at blive aktuelt, at tilføje abstrakt kunst på minimalistiske vægge, eller baggrundsmusik der er populært blandt unge mennesker. På den måde tiltrækker man den rigtige målgruppe, uden at fjerne fokus fra produktet. 

Vælg din helt egen stilart

Den største udfordring er ofte, at finde ud af hvilken stil man vil have i butikken. Det kan være en god ide, at holde indretningen moderne og stilren, hvis man senere ønsker at supplere med nye trends. Men hvilken stil passer bedst til butikkens målgruppe? På den visuelle og yderst populære søgemaskine ‘’Pinterest’’, kan man lade sig inspirere af forskellige stilarter indenfor indretning. Her kan blandt andet få ideer til den minimalistiske butiksindretning, eller vælge at gå i retning af andre stilarter der virker interessante. Interaktive designs kan tilføre et moderne twist til butiksindretningen, fordi man ved hjælp af tekniske værktøjer inviterer kunden til anderledes shopping. Det kan eksempelvis være ved hjælp af touchskærme i butikken, smartphones eller QR stregkoder på produkterne, der gør shopping oplevelsen nemmere og mere interessant for kunden. 

Skab trygge rammer for kunden

Kunder er essentielle for en butiks overlevelse. Skal kunden føle sig betydningsfuld, er det derfor også vigtigt at man afspejler succes og overskud i indretningen. For at opnå dette, kan man gøre brug af store spejle, som ikke alene giver kunden muligheden for at se sig selv – men de kan også få rummet til at virke større end det i virkeligheden er. Sådan bevarer man også den stilart man har valgt, og på samme tid tilføjer noget unikt til butikken.