Hvis du er som de fleste mennesker, er dine elektroniske enheder vigtige for dig. Du bruger dem hver dag til kommunikation, arbejde, underholdning og måske skole. Det er kun naturligt, at du ønsker at passe på dem og sørge for, at de holder så længe som muligt. Her er nogle tips til, hvordan du passer bedst på dine enheder.

Forlæng levetiden med jævnlig rengøring

De fleste mennesker tænker ikke på at rengøre deres enheder regelmæssigt, men det kan faktisk gøre en stor forskel i forhold til at forlænge deres levetid.

Støv, fingeraftryk og andet snavs kan ophobes med tiden og forårsage problemer med enhedens komponenter. Giv dine enheder en god rengøring med et par måneders mellemrum med en blød, tør klud. Undgå at bruge skrappe kemikalier eller rengøringsmidler, da disse kan beskadige enhedens overflade eller skærm. Du kan med fordel købe renseservietter, der er lavet til mobiler eller computerskærme. Eventuelt besøg Save My Phone for at finde tips om, hvordan du vedligeholder din enhed bedst. Save My Phone kan også være behjælpelige med reparationer, hvis du kommer til at beskadige din tablet eller smartphone.

Vær forsigtig med strøm

En af de hurtigste måder at beskadige dine enheder på er at bruge den forkerte type strømadapter eller oplader. Sørg derfor for, at du kun bruger opladere og adaptere, der er specielt designet til din enhed. Brug af den forkerte type strømforsyning kan forårsage alvorlig skade på enheden og forkorte dens levetid. Herudover er der en udbredt idé om, at det er en god idé at oplade dine enheder om natten, hvor du alligevel ikke bruger dem. Men det er faktisk ikke tilfældet. Hvis du lader opladeren sidde i for lang tid, så slider du på batteriet. Det er bedre at oplade din enhed, når den har en batterilevetid på omkring 20-30 %, end at vente, til den næsten er død. Dette vil bidrage til at forlænge batteriets levetid for din enhed.

Hold øje med temperaturen

Varme er en af de største fjender af elektroniske enheder. Når det bliver for varmt, kan komponenterne begynde at gå i stykker og fungere dårligt. Derfor er det vigtigt at opbevare dine enheder på et køligt og tørt sted, når det er muligt. Hvis du bruger din enhed i længere tid i et varmt miljø, skal du sørge for at holde pauser og lade enheden køle ned med jævne mellemrum.

Ligesom varme, så kan ekstrem kulde også skade dine elektroniske enheder. Især batterier fungerer dårligt i kulde og kan miste strøm hurtigere. Så hvis du bruger din enhed i kolde omgivelser, skal du sørge for at holde den varm (f.eks. i din lomme), når du ikke bruger den.