Underholdning Til Fest Du Aldrig Vil Glemme
04/09/2023

Underholdning Til Fest Du Aldrig Vil Glemme
04/09/2023
Ja, overskriften forpligter, men vi er helt og aldeles sikre på, at den ikke lover for meget. Tryllekunstner Nicolaj Mogensen er specialist i det der med at skabe grin og fascination, og i dag er han en af de få i Danmark, der kan leve professionelt af sit atypiske erhverv.
Men hvorfor er det lige, at Nicolaj er så fed at booke som underholdning til festen? Det gør vi dig klogere på i løbet af artiklen. Lad os først og fremmest fortælle jer lidt mere om, hvem tryllekunstneren Nicolaj egentlig er.
Mere end 15 års erfaring som tryllekunstner
Nicolajs interesse for trylleriet startede allerede i barndommen, hvor han, som mange andre måske kan nikke genkendende til, fik et tryllesæt i julegave af sine forældre. Han var i første omgang ikke synderligt begejstret for tryllesættet, da kvaliteten på rekvisitterne og effekterne som helhed ikke var decideret mirakelskabende. Tryllesættet blev lagt på hylden, men interessen for at underholde og fascinere andre steg fortsat stødt. Gennem folkeskolen og især 10. klasse blev trylleriet til en regulær hobby, som Nicolaj forholdt sig yderst passioneret til. Som 15-årig udarbejdede han sin egen vision om at ville optræde som tryllekunstner - og ikke kun for venner og familie. De næste mange år, mens Nicolaj bl.a. gik på gymnasiet og efterfølgende arbejdede i en fritids- og ungdomsklub, udnyttede han enhver mulighed til at researche og tillære sig nye færdigheder og tricks. I 2017, i en alder af blot 24, tog Nicolaj sit hidtil største skridt i ”karrieren” – han besluttede sig for at ville leve af at optræde professionelt som tryllekunstner. Hurtigt blev hans hjemmeside sat op, og hvad der for Nicolaj startede som en hobby havde nu ført til et professionelt erhverv. Siden 2017 har Nicolaj optrådt mere end 500 gange ved alverdens arrangementer. Alt lige fra konfirmationer, bryllupper, julefrokoster, fødselsdage og firmaarrangementer har han ageret professionel underholder, og i dag er han en af de få i branchen, der kan bryste sig af økonomisk at kunne leve af at optræde som tryllekunstner.Sådan er det at opleve et trylleshow med Nicolaj
Måden, Nicolaj skiller sig ud på, er bl.a. ved at mixe sin optræden med både tryllekunst og tankelæsning. Sidstnævnte har han brugt adskillige timer de seneste 6 år på at perfektionere. Det betyder også, at et show med Nicolaj ikke ”kun” omhandler trylleri, men selskabet får også lov at opleve noget ganske unikt – at få sine tanker læst. Som regel er det tankelæsningen, der planter de største indtryk hos gæsterne, idet det virker så umuligt. Udover en kombination af trylleri og tankelæsning anvender Nicolaj uanede mængder humor og komik, hvilket medvirker til at stemningen får et ordentligt los bagi. I takt med sin humoristiske kunnen, er han desuden vild med at inddrage selskabet undervejs, så showet får et specielt og personligt touch.Underholdning til fest i din by
Som professionel kan Nicolaj bookes til en optræden i hele landet. Selv er han bosat i Århus, og derfor er han også især eftertragtet som underholdning til fest i Midtjylland og Østjylland. Det er dog muligt at booke Nicolaj til lige præcis den lokation, arrangørerne har i tankerne. Han har mindst lige så mange optrædende på Fyn og Sjælland, som han har i Jylland, så geografisk er der ingen grænser for, hvor Nicolaj vil melde sin ankomst.Nysgerrig på mere?
Lyder noget af ovenstående interessant, og kunne du forestille dig et arrangement i fremtiden, hvor et indslag med Nicolaj vil passe ind, så tøv ikke med at kontakte ham for et uforpligtende tilbud på underholdningen. Dog skal vi gøre opmærksom på, at han som regel er booket 1-2 måneder frem (i perioder længere end 1-2 måneder), og derfor bør man som arrangør kontakte ham så hurtigt som muligt, når datoen for arrangementet er på plads. Vi giver hermed Nicolaj vores varmeste anbefalinger og ser frem til at opleve ham igen.Indretning






