Ensomhed er en hård følelse at gå rundt med. Det er dog desværre noget, som rammer rigtig mange unge, og du må derfor heller ikke føle, at der er noget galt med dig, bare fordi du er ensom.

Ensomhed kan opstå som følge af mange forskellige ting, og der er flere forskellige grunde til, at det ramme især unge. Men lige meget hvad din årsag til din ensomhed er, er det vigtigt, at du påtaler din ensomhed og forsøger at gøre noget ved problemet.

Ensomhed kan påvirke din hverdag i negativ retning ved at fratage dig lysten og modet til forskellige ting, og det er noget, som også kan lede til psykiske problemer på den lange bane, hvis det står på i årevis.

Hvis du føler dig ensom, og hvis du har svært ved at finde nye bekendtskaber, der deler dine problemer, kan du besøge et værested for ensomme unge i Aarhus. Her er ensomhed ikke et tabu, og du vil kunne møde andre unge, der har det som dig.

Sjove aktiviteter og plads til alle

Et værested er åbent og frit tilgængeligt for alle, og så er det gratis at deltage. Derfor har du også nem adgang til et værested i Aarhus, hvor du kan få nye venner og tale med andre om din ensomhed.

På et værested vil du blive en del af sjove og hyggelige aktiviteter som eksempelvis madlavning og spil, og du vil finde et åbent og imødekommende rum, hvor du kan snakke frit om dine problemer med andre.

På et værested er det således nemmere at møde nye venner, end det er i andre sammenhænge, og det er derfor et godt valg for dig, der søger nye venner, og som gerne vil slippe fri af den ensomhed, der plager dig til daglig.