Den moderne hverdag kommer med masser af fordele. Aldrig har mennesket været så fri til at træffe sine egne beslutninger i forhold til karriere, familie og fritid, og det nærmest uafhængigt af køn, race og seksualitet. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet i alle dele af verden, men Danmark går foran som et godt eksempel. Desværre er det hele ikke kun fryd og gammen, for den moderne tilværelse kan også føre til en ubehagelig følelse af rodløshed og fremmedgørelse. Vi har en tendens til at glemme naturen omkring os og se alt det, der ikke kan måles og vejes, som uvigtigt.

Hvad er spiritualitet?

Spiritualitet er meget forskelligt fra menneske til menneske. Nogle forbinder det med religion, nogle ser på det fra et filosofisk synspunkt, mens andre ser det som en måde at komme i tættere kontakt med deres indre liv. Der tales ofte om en spirituel rejse, der både kan være af fysisk og metafysisk karakter og ofte begge dele. Uanset hvordan du forstår begrebet, så kan spiritualitet dog være en fremragende måde at få en pause fra den moderne hverdag, som er fyldt med travlhed og valg, der skal træffes.

Krystaller

Hvis du gerne vil i tættere kontakt med din spirituelle side, så er krystaller et rigtig godt sted at starte. Der findes masser af fantastiske ædelsten med et hav af utrolige egenskaber, som du kan vælge imellem. På den måde er der altså forskellige krystaller til forskellige behov, så du kan med fordel overveje hvilke ting, du har brug for i din hverdag. Du kan for eksempel overveje tigerøje, en meget kraftfuld sten, som kan give dig en større klarhed i forhold til verden omkring dig. Med et tigerøje ved hånden, bliver det meget nemmere for dig at se, hvad du virkelig har brug for og længes efter her i livet.