Der kan være mange grunde til, at du kan have brug for en stillesiddende hobby lige nu. Måske har du fået en skade, og må derfor ikke bevæge dig så meget, måske kan du slet ikke bevæge dig, eller måske vil bare gerne slappe af i kroppen, mens du har noget at give dig til, som faktisk giver mening for dig og giver dig glæde. Hvis du er typen, som har svært ved at trække vejret helt ned i maven og slappe af, men som egentlig burde være bedre til det, kunne en stillesiddende hobby være perfekt til dig. Læs med her.

Computerspil 

Det er intet federe, end at lade et helt nyt univers tage al din opmærksomhed i et sejt computerspil. Det kan være helt befriende at glemme tid og sted for en stund, og bare være i dette virtuelle univers og klare en masse udfordringer. Man kan opleve en følelse af flow, og alt dette sker, mens man bare sidder stille og slapper af i kroppen derhjemme. Der er mange forskellige slags spil, og nogle tager lang tid at gennemføre, hvor andre ikke tager særligt lang tid at gennemføre. Hvis du ikke har den største tålmodighed og hurtigt kører død i diverse spil på computeren, så kunne du tjekke denne artikel om fede computerspil ud, hvilket omhandler spil, som du nemt kan færdiggøre på en aften. 

Brætspil

Det er dog ikke kun virtuelle spil, som kan give en følelse af flow og afslapning på samme tid. Et godt slag brætspil med vennerne eller familien, kan være vildt fedt og afslappende på samme tid. Der findes mange forskellige brætspil, men et spil ludo slår aldrig fejl. Her kan alle være med, og det er en fed hobby, som både giver dig noget socialt og noget at gå op i. Hvis ludo ikke lige er dig, er der også en masse andre brætspil, som du kunne ty til. Hvad med for eksempel et spil matador? Eller hvad med stratego? Mulighederne er mange, og det handler blot om, hvilket spil, du mest er til. Prøv dig frem, og find ud af, hvad der siger dig mest. Måske kommer du op i det røde felt ved nogle bestemte slags spil. Hold dig gerne væk fra disse, da dette ikke er afslappende men blot anstrengende i længden. 

Strikning er det nye sort

Det kan sagtens være, at strikning og hækling bliver kaldt for en modedille lige nu, fordi det trender. Dog skal man ikke kimse ad strikning. Det er en super god måde at komme ned i kroppen på, slappe fuldstændig af og lave noget produktiv på samme tid. Selvom man slapper helt af i kroppen, så skaber man faktisk noget på samme tid. Man ender med et resultat, som kan være mere eller mindre succesfuldt, alt efter hvor god du er til at strikke selvfølgelig. Men husk på at øvelse gør mester, og når du har fået fat i, hvordan man gør, så er der næsten ikke det, som du ikke kan strikke. Du kan således faktisk strikke dine venners og veninders fødselsdagsgave, som både er personlig og fin. Start i det små. Det kunne være du først bare ville forsøge dig med en lille hue? Giv det et skud. Du kan altid lægge strikkepindene fra dig igen, hvis det bare keder dig.

Den helt nemme 

Hvis ingen af de ovenstående virker for dig, og hvis du bare har brug for at koble af, så kan du altid ty til den kære skærm. En god serie har aldrig slået helt fejl. Du kan selv vælge, hvor længe denne såkaldte hobby skal vare. Måske har du brug for at slappe meget af. Så kunne du med fordel vælge en serie med en masse sæsoner, såsom How I Met Your Mother eller måske Friends. Det er to klassikere, som man kan blive ved med at vende tilbage til. Dog kan de godt blive en smule kedelige i længden, så hvis du er mere til action, så find en fed serie med en masse handling og action. Netflix skuffer ikke, når det kommer til udvalg, og der skal helt sikkert være den perfekte serie for dig. Du kan dykke ned i de forskellige seriers univers, læse om dem på nettet, hører interviews fra skuespillerne på YouTube og ellers bare gå all in, hvis det er en serie, som bare har fanget din opmærksomhed fuldstændig. Så er du pludselig kommer i gang med en ny hobby.