Bremserne er meget vel de vigtigste dele på din bil. Har du ikke dem, eller er de defekte, kan det hurtigt blive en utrolig farlig situation. Kan man ikke bremse, kan det trods alt ende i alvorlige ulykker, hvor man ikke bare selv, men også andre, kan komme slemt til skade.

Derfor er der absolut ingen tvivl om, at alle bør have en god fornemmelse af, hvordan de passer bedst muligt på bilens bremser. Samtidig bør man også vide, hvad man skal være opmærksom på, så man kan få bilen kørt til mekanikeren, inden bremserne står af.

Det forsøger vi at gøre vores læsere klogere på her i artiklen. God læselyst og må du gå klogere herfra.

Hold øje med bremseklodserne – eller få nogen til det

Bremseklodserne er de klodser, der presser ind på bilens bremseskiver. Tilsammen er de med til at bremse hjulenes rotation og dermed sænke farten på bilen. Som du måske kan forestille dig, er det især bremseklodserne, der bliver slidt, når man bremser.

Derfor bør man holde øje med dem løbende og som minimum tjekke dem én gang om året. Du kan eventuelt bede din mekaniker om at gøre det eller selv undersøge, hvordan du kan gøre det. Sidstnævnte kan være lidt kompliceret, og mekanikeren gør det ofte gerne gratis, hvis du alligevel har din bil inde til olieskift, service eller lignende.

Vær opmærksom på bilens bremsevæske

Bremsevæske er essentielt, da det sikrer, at dine bremser virker, som de skal. Det er vigtigt, at du holder øje med det løbende og sikrer, at det er den rette kvalitet og den rette mængde. Som udgangspunkt bør det skiftes af professionelle, men du kan godt gøre det selv. Igen er det mere teknisk, og der er en risiko for, at noget går galt.

Hvad du dog kan gøre er selv at kigge på bremsevæsken. Hvis væsken ser beskidt ud, er det et tegn på, at det ikke virker godt nok. I sådant et tilfælde bør du besøge din mekaniker og få væsken skiftet. Hold herefter øje med det løbende, så du sikrer dig, at det ser ordentligt ud.

Lyt og læg mærke til dine bremser, når du kører bilen

Biler er komplekse anordninger, der kan være svære at blive kloge på, hvis ikke man bruger meget tid på at sætte sig ind i dem. Men de er også mekaniske, og man kan derfor lytte og mærke sig til mange ting. Når en bil kører som den skal, skal der nemlig helst ikke være mislyde, rykkende kørsel og lignende.

Hvis du lige pludselig hører mislyde, eller hvis du mærker, at dine bremser bliver mindre effektive, så er det som regel ikke uden grund. Faktisk betyder det ofte, at der er noget galt med bremserne – og så er det med at få det tjekket hurtigst muligt.

Hvis først du føler, at der er problemer med bilens bremser, kan du ikke vide dig sikker på, hvor lang tid der går, før de slår helt fra. Vi anbefaler derfor, at du får fat i din mekaniker hurtigst muligt og lader vedkommende vurdere, hvad der skal ordnes, for at bremserne bliver så gode som nye igen.

Kør forsigtigt og spar dig selv for bekymringer

Generelt er vi mange, der har en tendens til at køre lidt for stærkt, køre lidt for tæt på andre i trafikken og gasse unødvendigt op, selvom vi ved, at vi skal bremse igen lige om lidt. Dele af det har naturligvis at gøre med trafikflowet, mens andet sandsynligvis blot bunder i et ønske om at komme hurtigt frem.

Realiteten er dog, at man gør sin bil, sig selv og sine bremser en tjeneste ved at køre mere forsigtigt. Hvis man holder bedre afstand til forankørende biler, kan man som regel nøjes med at slippe speederen i stedet for at skulle bruge sine bremser.

Hvis man ikke kommer op i lige så høj fart, skal man heller ikke lige så langt ned i fart, når man stopper. Og det gælder generelt om at bruge bremserne så lidt som muligt – for jo mere de bruges, jo mere slides de også.

Informationskilder:

https://www.autodeleshop.dk/reservedele/bremseklodser.html

https://www.autobutler.dk/bilens-abc/skifte-bremsevaeske