Har du hørt om hårtrenden, som kendisser såsom Rihanna og Jessica Albas skønne lokker bruger? Hvis ikke, så læs med her, og bliv klogere på balayage-metoden.

Balayage-hårfarvning er en farvemetode, der får det til at ligne, at det har fået lysere, naturlige striber fra solen. Metoden farver ikke hele vejen ned til hårrødderne og er derfor vedligeholdelsesfri, hvilket er det de fleste drømmer om – flot hår uden al bøvlet med udgroninger, der skal farves om og om igen. Balayage er en god måde at introducere nye nuancer, lys og dybde i dit hår, uden at du skal rende ind og ud hos frisøren i tide og utide.

En kompleks hårfarvningsmetode

Ordet ”balayage” er fransk og oversættes til ”strøg” på dansk, hvilket er en direkte reference til måden, frisøren farver dit hår på. Frisøren påfører farven i frihånd med bløde penselstrøg i dit hår, hvilket giver et flot og lækkert naturligt resultat. Når du får farvet dit hår med denne metode, bliver håret inddelt i mindre sektioner, som får penselstrøg – dette reducerer de kontraster, der kan forekomme ved farvning af hår, og giver dig det perfekte naturlige spil i håret.

Det er dog ikke alle frisører, der kan mestre balayage-metoden uden at skabe hårde kontraster med hårfarven – derfor bør du vælge en frisør med en fireårig frisøruddannelse, som betyder, at de har styr på teknikken bag balayage-metoden og har erfaring med den. Får du lavet dit hår hos en kompetent frisør såsom Posins Frisør i Aarhus, er du sikret, at dit hår er i de bedste hænder.

Holdbarheden af en balayage

En balayage bør laves hver tredje eller fjerde måned, da der gerne skal være en bred udvokning af hår, før de lyse striber fra balayagen begynder – dermed sparer du faktisk penge ved ikke at skulle til frisøren særlig tit ligesom med almindelige udgroninger efter farvning eller afblegning af al håret. Selvom balayage ikke skal udføres særlig tit i langt hår, betyder det ikke, at metoden ikke egner sig til kort hår – tværtimod. Du kan sagtens få balayage i kort hår, da det er en innovativ hårfarvning-teknik, der giver håret et flot naturligt farvespil.

Hvad er forskellen på ombre, babylights og balayage?

Det kan være svært at finde rundt i de forskellige frisørudtryk, der svæver rundt i luften, når der tales hår og hårfarvning. Hvor ombre er en farveteknik, der gør den nederste del af håret mørkere end resten, giver babylights-metoden dig striber i håret – uden at man kan se det. Det betyder, at du får lavet små, raffinerede striber, der skal efterligne de smukke lyse striber, man typisk oplever i børns hår. Denne teknik er ofte brugt hos lyshårede, der ønsker mere farvespil i deres hår – men metoden kan i princippet bruges i alle farver hår.

Ligesom balayage er babylights-farvning vedligeholdelsesfrit, da de tynde striber er så fine og ser naturlige ud, og at der ikke kommer en markant udgroning. Begge metoder er en afblegning af håret – i modsætning til ombre-metoden – og skal efterligne solens afblegende effekt på håret. Du kan altså ”snyde” dig til et lækkert, naturligt hårlook ved at få lavet en balayage hos en professionel frisør, der har god erfaring med teknikken.