Gode råd, når du døjer med blodtryksproblemer, men elsker at træne


Gode råd, når du døjer med blodtryksproblemer, men elsker at træne

At elske sport, og bruge en stor del af sin fritid på det, er skønt. Mange har en hobby eller to, der relaterer sig til sport, men for de, der døjer med et for højt eller lavt blodtryk, kan træning gøre, at du skal være ekstra opmærksom på din krop, hvilket både gælder før, under og efter din træning.
Vær opmærksom på din krops signaler
Et første godt råd er at forstå din krops signaler, men vigtigst af alt er, at du også vælger at lytte til disse. Når du træner kan du være opmærksom på, hvordan din krop har det. Hvis du oplever symptomer som svimmelhed, træthed eller hovedpine, kan du vurdere, om har brug for en kort pause eller helt skal stoppe din træning. Dette kan du også vurdere ved at måle og hold øje med dit blodtryk.
Hvis du, allerede inden din træning, føler dig skidt tilpas, bør du udskyde den til senere eller en anden god dag. Når du er bevidst om dine egne reaktioner, kan du tilpasse din træning i overensstemmelse hermed og undgå potentielle risici.
Opvarmning
Inden du træner er det altid godt at have spist en times tid før, men udover dette, så er det også altid en god idé at lave en lille opvarmning. På den måde kan du forberede din krop på træningen og langsomt øge dit blodtryk. Når du dyrker motion, sker der en stigning, og dette skyldes, at kroppen reagerer på den øgede fysiske aktivitet ved at øge blodcirkulationen for at levere mere ilt til musklerne. Du kan derfor lave dynamiske opvarmningsøvelser, der gradvist øger din puls.
Hydrering efter træningen
Efter en intens træning er det tid til at fokusere på hydrering, især hvis du har svedt meget under træningen, så drik tilstrækkeligt med vand for at undgå dehydrering, der kan påvirke blodtrykket.






