Sådan kan du minimere din tandlægeskræk

29/12/2022

Sådan kan du minimere din tandlægeskræk

29/12/2022
Det er aldrig rart at gå og være nervøs over noget. Særligt ikke, hvis det er noget, du ikke kan undgå at skulle gøre. Desværre er det virkeligheden for mange, når de skal til tandlæge. For tandlægeskræk er udbredt hos mange. Det kan gøre det ubehageligt at skulle gå til tandlægen. For nogle betyder det endda, at de slet ikke kommer afsted. Men så kan det ende med at gøre problematikken endnu værre. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan du kan minimere din tandlægeskræk.

Bliv klogere på behandlinger inden

For nogle er en del af tandlægeskrækken måske forbundet med en form for uvished. For der kan være noget ubehageligt i at sætte sig i tandlægestolen uden at vide, hvad der skal ske efterfølgende. Man er overladt til tandlægen. Men så kan det måske være en god idé for dig at lære lidt mere om de behandlinger, du skal have på forhånd. Hvis for eksempel du skal have fjernet en visdomstand, så kan det være meget rart at vide, hvordan behandlingen kommer til at forløbe. Dette er en almindelig form for behandling, som ofte kan gøres helt smertefrit. Men hvis du ikke vidste det på forhånd, kunne det nemt give anledning til nervøsitet. Inden du får foretaget en behandling, bør du derfor snakke med din tandlæge om, hvad du kan forvente af besøget og den eventuelle behandling. Så kan du bedre forberede dig mentalt på det.

Find den rigtige behandler

Tandlægeskræk er desværre ofte udløst af dårlige oplevelser hos en tandlæge. Selvom det ikke er alt, din tandlæge kan styre, så vil det betyde meget, at du finder en god tandlæge du føler dig tryg ved. For den rigtige tandlæge vil nemlig være med til at gøre dig mere rolig under dit visit.

Spring ikke et besøg over

Det er normalt at gå til tandlægen en til to gange om året. Men hvis du lider af tandlægeskræk, så har du måske en god undskyldning for at blive væk. Det er bare ikke nødvendigvis det, der vil tjene dig bedst. For hvis der er noget, du er bange for, så kan det faktisk forstærke frygten, at du holder dig væk. I hvert fald når der er tale om en harmløs frygt som tandlægeskræk. Det er derfor vigtigt, at du ikke springer dine tandlægebesøg over, men at du derimod sørger for at komme afsted regelmæssigt. Hvis din skræk afholder dig fra at få stablet de regelmæssige aftaler på benene, kan du eventuelt planlægge dem lang tid forinden. Det kan gøre det mere overkommeligt for dig, fordi din frygt ikke vil virke så akut. Derimod vil du først skulle forholde dig til den, når dagen nærmer sig, og så skal du altså ikke forholde dig til også at få lavet en aftale.

Tal med tandlægen

Når du så går til tandlægen med tandlægeskræk, så er det en god idé at fortælle dem det. Hvis de ved det på forhånd, kan de bedre imødekomme dig. De oplever nemlig mange med samme skræk, og derfor er de også vant til at håndtere det.
Indretning