Omkring marts og april kan være en fantastisk tid på året. Det er nemlig ofte i disse måneder, at vi oplever den solrige start på en forhåbentlig lang sommersæson.

Det er en tid, der på mange måder er livgivende. Både dyr og mennesker kommer ud af deres vinterhi med en genfunden energi og lyst på livet.

Måske føler også du en trang til igen at komme ud og til at mærke disse første af solens varme stråler, fordi du ikke kan lade være. Du skal bare huske at passe på, for selv inden temperaturen når op omkring de 20 grader, kan solen være skrap mod din blege og sarte vinterhud, og det gælder faktisk resten af sommerhalvåret.

Selvom det kan være fristende at få lidt kulør og mærke solen på din hud, så er solen lige så meget ven, som den er fjende, og derfor er det vigtigt at passe på, at du ikke får for meget af det gode.

Find ly for solen

Hvis du er meget glad for at være ude, når det er dejligt vejr og solen skinner, så er du langt fra alene. Er du ovenikøbet så heldig at have din egen lille have, så behøver du ikke fuldstændigt at undgå at være i den af frygt for at få for meget sol. Du skal bare indrette dig efter det.

Noget du kunne overveje, var, om du på nogen måde kunne finde ly for solen, samtidig med at du sidder ude og nyder det gode vejr.

Det kunne eksempel være en idé, at du anskaffede dig et overdække i form af eksempelvis en parasol eller et solsejl, som kan hænge over terrassen. En solsejl terrasse er nemlig en ideel måde at skåne hele familien, når i alle sammen gerne vil være ude. Den kan endda tilpasses i størrelsen, så den passer perfekt til din målene på din terrasse.

Husk solcremen

Det er nu de færreste, der holder sig hjemme hele sommeren, og det skal du bestemt heller ikke. Det er jo den perfekte tid til at komme ud og opleve noget. Det er bare vigtigt, at du også her passer på ikke at få for meget sol på dig.

Noget af det som du måske allerede gør, er at tage solcreme på, hvis du eksempelvis skal på stranden, men gør du det også, hvis du bare lige cykler ned for at handle eller går en tur med hunden?

Solen kan nemlig ramme dig, uanset om du ligger på stranden og prøver at blive brun, eller om du bare har forskellige ærinder udenfor. Derfor er det god praksis, at du smører dig ind om morgenen, når du gør dig klar til dagen, og at du gør det til en vane også at smøre dig ind i løbet af dagen, så du stadig kan være udenfor.

Solen er som sagt lige så meget ven, som den er fjende. Den kan være livgivende i de rette mængder, men for meget sol kan også være skadeligt.