Over de seneste år er portvin blevet yderst populært. Den portugisiske vin med høje procenter og stor fyldighed har altid fyldt meget, men det er blevet mere udbredt at nyde et glas portvin til maden og beundre de gardiner, den efterlader i glasset. Der findes mange forskellige typer af portvin, men der er overordnet to kategorier, de inddeles i. Den ene af disse er en Tawny portvin, der er en krydret vin med noter af karamel og nødder.

Der findes tre underkategorier til en Tawny: Den klassiske Tawny, en Tawny med alder samt en Colheita, der også kaldes en vintage Tawny. Den klassiske Tawny er en blanding af forskellige årgange, og da den er godt iltet er den klar til at kunne drikkes direkte, når den tappes fra de små egetræsfade, den er lagret på længe.

Med alder eller vintage?

En Tawny med alder er ligesom den klassiske udgave en portvin, der er blandet af flere forskellige årgange, men modsat den anden udgave, så er der her angivet på flasken, hvor gammel den formodes at være. Der findes typisk udgaver, der er henholdsvis 10, 20, 30 og 40 år gamle. Alderen er et bevis på kvalitet, og man vil typisk bevæge sig opad i prisleje, efterhånden som man finder ældre og ældre vine.

Vintageudgaven, Colheita, har også specifikke krav til alder, og det kommer typisk fra den samme årgang. En almindelige vintageportvin må maksimalt ligge på fad i 2,5 år, mens en Colheita ligger i minimum syv år, før den tappes.

På hjemmesiden kan du se et bredt udvalg af Tawny portvine, og du kan selv prøve kræfter med forskellige vine. Måske du finder en, der falder lige i din smag. Der findes også mange forskellige portvine, der ikke er Tawny, så du har rig mulighed for at gå lidt på opdagelse.