Alle mennesker har en hobby, og er din hobby fitness, så deler du hobby med rigtig mange andre. Fitness er klart en af de sundeste hobbyer, man kan have, så klap dig selv på skulderen for at have valgt netop denne hobby.

I dag skal det handle om, hvordan du kan bruge din hobby til at virkeliggøre nogle af dine drømme – eksempelvis drømmen om at opnå en sixpack. Har du i forvejen godt forstand på træning og kost, så kan du helt sikkert få en perfekt sixpack. Hvordan du skal bære dig ad, skal vi nok gøre dig klogere på i artiklen.

#1 En stor del af arbejdet foregår i køkkenet

Ja, du læste rigtigt. Du kan måske ikke decideret spise dig til en sixpack, men det er faktisk tæt på. Din kost har nemlig stor betydning for din fedtprocent, og din fedtprocent spiller en afgørende rolle i forhold til, hvor markerede dine mavemuskler er. Derfor er det alfa og omega, at du spiser sundt og varieret.

Du ved, at du skal have en lav fedtprocent for at få en sixpack, men hvor lav skal den være? Det varierer fra person til person, men som udgangspunkt skal du have en fedtprocent på under 10 % som mand og under 15 % som kvinde. Har du det, så er det meget mere sandsynligt, at dine mavemuskler vil komme til syne.

#2 Du skal være villig til at bruge nogle timer i træningscentret

Selvom kosten spiller en rigtig stor rolle, så kommer du desværre ikke udenom at træne en hel del. Mange forbinder mavetræning med mavebøjninger, men faktisk findes der mange andre gode øvelser, når vi taler træning af mavemusklerne.

Du kan eksempelvis udføre planken, der er en meget effektiv øvelse. Generelt er det vigtigt, at du får trænet alle dine mavemuskler, både de øvre og nedre mavemuskler samt de skrå mavemuskler. Så opnår du uden tvivl den pæneste sixpack.

Hvis du skal have held med at opnå stærkere og mere markerede mavemuskler, så bør du løbende øge belastningen. På et tidspunkt er det ikke sikkert, at din egen kropsvægt er tilstrækkelig belastning længere. I den anledning bør du øge belastningen ved at bruge kettlebells, vægtskiver eller håndvægte.

#3 Brug det rigtige kosttilskud

Jo, det er muligt at få en sixpack uden at fylde sig med kosttilskud, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at kosttilskud kan gøre det hele lidt lettere. Det er dog vigtigt, at du indtager det rigtige kosttilskud. Når du skal opbygge mavemuskler, så er det f.eks. oplagt at benytte proteinpulver. Du kan også indtage fiskeolie, der bl.a. har en positiv indvirkning på inflammationen og fedtforbrændingen.