Sommeren nærmer sig og det er omkring nu at man skal begynde, hvis man ønsker at få sommerkroppen i hus inden stranden kalder. En rigtig god måde at smide lidt fedt på er at løbe, men det kan være så svært at komme i gang. Her får du derfor nogle tips til hvordan du kan komme i gang med at løbe.

Sådan kommer du i gang

Det er minimalt udstyr du har brug for, for at starte med at løbe. I bund og grund er det eneste du har brug for et par gode sko. Skoene er enormt vigtige for at du kan holde ud at løbe og især for at undgå at lave skader. Der findes rigtig mange gode mærker af løbesko på markedet, Asics har eksempelvis et rigtig godt udvalg. Som udgangspunkt behøves du ikke købe de dyreste på markedet, når du er nybegynder, men nogle der er rare at have på når du løber, er vigitgt.

Hold det simpelt og forventningerne lave

Det kan være svært at tage det første skridt, men et godt råd er at holde forventningerne til dig selv lave. Du kan eventuelt starte med at finde en god løberute på 3-4 kilometer og gå den rundt i hurtigt tempo. På den måde kender du ruten i forvejen til når du skal løbe. En anden ting er at man godt kan have en tendens til at gabe munden for fuld med løbeplaner eller en alt for lang rute i forhold til ens kondi. Hold det derfor simpelt for dig selv og start eventuelt med at løbe indtil du er forpustet. Når du er forpustet, kan du gå indtil du har fået luft og løbe indtil du ikke kan mere igen. På den måde formår du at lytte til din krop og langsomt træner din kondi ved hjælp af intervaller.