En have kan bruges til mange ting. Den kan blandt andet bruges til at slappe af og koble af i, men for at kunne gøre dette, så skal haven gerne være smuk og sund at se på. Derfor giver vi her i indlægget nogle tips til dig som hobbygartner ønsker en flot have, som fremstår sund og professionel.

Hold græsset nede og trim hækken

En af de mest almindelige ting, der kan få en have til at se sjusket ud, er at have ujævnt græs, hvor nogle områder er højere end andre. Hvis du vil have din have til at se pæn og ryddelig ud, skal du tage plæneklipperen frem og trimme græsset, så det ikke fremstår rodet.

Udover at holde græsset ved lige, så er det en god idé at trimme hækken flere gange om året. Ved at holde hækken flot og trimmet, så fremstår din have mindre sjusket, og virker mere indbydende overfor dig selv, men også overfor de gæster du inviterer forbi. En hæk behøver ikke at blive trimmet hver uge, som man anbefaler ved en græsplæne, men nærmere 2-4 gange årligt.

Plant smukke blomster

En af de bedste måder at få en smuk have på, er ved at tilføje et farverigt touch. Dette kan man gøre, ved at tilføje blomster. Det er dog vigtigt, at man ikke planter for mange, og at man har en plan over hvilke blomster man planter. Derved kan man sørge for, at farverne passer sammen, og at det hele ikke blomstrer på samme tid.

Grunden til, at man helst ikke skal plante blomster, som alle sammen blomstrer på samme tid er, at så har man en smuk have i længere tid. Modsat hvis de alle blomstrer på samme tid, og dermed også visner på samme tid.

Et godt valg af blomst, hvis man ønsker en mild tilføjelse af farve, er Narcisser. Narcisser er også kendt under navnet pinseliljer og påskeliljer. Blomster der kommer i milde farver som hvid, gul og orange.

Sørg for at fjerne ukrudt

Der er ingen have der er smuk, uanset hvor mange blomster man planter, og hvor ofte man slår græsset, hvis den er fyldt med ukrudt. Derfor anbefaler vi, at man fjerner ukrudt ofte, så man ikke pludseligt står med en have der er spækket med grimme tidsler og store brændenælder.

Når du fjerner ukrudt, er det dog vigtigt, at du ikke bruger gift. Hvis du bruger gift, så kan du hurtigt komme til at sprøjte det på planter, som du ikke ønsker skal dø, og derfor ende med at stå med nye problemer.

Vi håber ovenstående har givet et indblik i, hvordan du kan få en smuk have, som du kan bruge til at slappe af i.